Første tur i 2023

Mini testtur for KLIM Badland Pro, køb af nye BMW Venture Grip støvler og drømme om Schuberth E2 hjelm

Åh hvor var det skønt. 

   Sidste år købte jeg et sæt KLIM Badland Pro, jakke og bukser. Rygter, reklametekster og lovende omtale fra Jens Winter, forhandler i Roskilde, om tøjet, gjorde jeg besluttede mig for at investere  i sættet. Mit håb er at tøjet ville leve op de lovende ord fra velmenende venner, bekendte og forhandler. Her til formiddag blev sættet testet.

Kl. 08 denne 6. januar i 2023 havde natten endnu ikke givet op overfor dagens lys. Før jul havde jeg lavet en aftale i Varde for netop denne dag. I radioen fortalte DR's vejrGuder om "silende vedvarende regn" over hele landet. Men da en aftale er en aftale, lukkede jeg hjelmen om hovedet, trak Yamahaen ud, satte mig op, fandt første gear og forlod hjemmet i regnvejret, inden nattens mørke havde givet op overfor dagens lys.

Undervejs på turen i morgenregnen ind til Varde (21 km), sad jeg og smilede inde i min Schuberth E1. At køre i silende regn, er noget særligt. Jeg hyggede mig. Tøjet var lunt. Hænderne var tørre og varme. De var pakket ind i mine Dane Rasmus sommerhandsker, som sammen med de "luffer" jeg har monteret på styret i vintertiden, sørgede for at dette ikke ændrede sig. På vej mod byen, var støvlerne var endnu ikke gennemblødte. Alt var skønt.

Udsynet var ikke det bedste. Visiret på min hjelm er lavet af plastik. Det ridses nemt når jeg pudser det. Desuden, når visiret har skærmet øjne og kinder i flere år ude i trafikken, har snavs og sand, kastet op fra vejen, hjulpet godt til med ridser, skrammer og punktformede stenslag.
I mørke og regn bliver ridserne til lynskarpe stjerneformede lysglimt, der stråler over hele fladen jeg skal se igennem. Stjernerne får liv af de modkørende bilers lys. De kastes rundt i synsfeltet i takt med bilerne nærmer sig. At 'forruden' samtidig er dækket af dråber, som bliver til små floder, når de blæses sammen af vinden, gør ikke udsigten bedre. Lyset fra de mod mig kørende biler, har det med at samles i dråberne, som giver ekstra kraft til hver eneste stråle.

Når dertil lægges, at visiret ikke slutter tæt, og regnvandet derfor også triller ned på den indvendige side af viseret, så kan de fleste nok få en fornemmelse af, at det kan være en udfordring at køre motorcykel sådan en mørk januar morgen. Grunden til utætheden kan skyldes at hjelmen fik for meget smæk, da jeg i efteråret "landende" med E1'eren forrest mod grusvejen, da jeg var ude og køre i noget pløre! Nu er dommen, at der skal ske noget alvorligt med den hjelm! 

Mine støvler

En aften jeg sad og klikkede rundt på nettet, fangede mine øjne noget Interessant. BMW har lanceret en støvle der hedder "Venture Grip". Mine BMW Gravel støvler, købt januar 2018, kørt ca. 40.000 km, er - trods jævnlig indfedtning og sprayet med hinde der skulle tætne, ikke vandtætte mere.
   Med tanke på jeg snart skal på en længere tur, besluttede jeg mig for at køre op til Dorte og kigge på Venture Grip støvler. Dorte arbejder hos Xpedit, Ølgod. En fin forlængelse af turen til Varde, og samtidig fik jeg forenet testen af tøjet i regnvejr med et praktisk formål.
   Heldet fulgte mig. Dorte havde et par Venture Grip i str. 44, sort, som passede mig, stående på hylden Støvlen findes også i brunt læder. Men den farve er i restordre i min str., og udsigten til de kunne leveres, var uoverskuelig. Altså blev det til et par i sort. Støvlen udmærker sig bl.a. ved at have stål i sålen, som gør det er mere udholdeligt at stå op i fodhvileren i længere tid. Og den er med GoreTex, og burde derfor være vandtæt. Prisen var overkommelig, så beslutningen blev taget på stedet. Nå ja, beslutningen om at købe var vel egentlig taget allerede inden jeg fik den på foden.

Schuberth E2 

Dorte, det dejlige menneske, havde tidligere visket mig i øret, at hun havde et prøveeksemplar af Schuberth E2 hjelmen, som afløser E1-udgaven. Og når nu min gamle Schuberth E1'er er nusset, slidt og alt andet end tætsluttende, er det vel i OK at drømme om efterfølgeren! Og prøve den. Hjelmen er ikke lagervare endnu, men jeg fandt da ud af hvilken størrelse jeg skal have :-)
Kæmpe fin oplevelse at prøve en E2'er. Forventningerne steg. Meget. Humøret ligeså. Og nu ved jeg hvilken størrelse jeg skal have. Og hjelmen fås i rød, så det må være den jeg ønsker mig.

Nye støvler blev købt. Drømmehjelmen prøvet. Jeg smilede medens jeg krængede min Badland Pro jakke tilbage over skulderne, tog min gamle E1'er på hovedet og gik ud i regnen til min skønne XT'er. Med nøglen i hullet, snurrede min gamle Yamaha i gang, og jeg fortsatte turen ud i det sydvestjyske landskab.

KLIM Badland Pro

Efter turen - som blev noget længere end først beregnet - er min konklusion: KLIM Badland Pro er vandtæt. Ganske vist har jeg kun testet i 'rigtigt' regnvejr i dag, og regnene stoppede inden jeg nåede hjejm, men fremtiden for KLIM Badland Pro og mig ser lovende ud.
   Min skepsis blev dog fodret undervejs. Et sted ude i vildnisset tæt på fjorden, gjorde jeg et stop fordi jeg syntes jeg kunne mærke vand trænge igennem til mine "siddeflader"! Øv, tænkte jeg. Så er KLIM åbenbart heller ikke bedre! Jeg stod af knallerten og kiggede på sædet.

   Selvfølgelig var der vådt hvor jeg havde siddet. Noget af vandet var omdannet til hvidt skum. I ganske små mængder, men alligevel. Rystelser fra motoren må sammen med de bevægelser jeg foretog, være som at piske fløde. Bare i miniformat. Æv altså. Ærgerlig over at selv KLIM ikke var tæt på siddefalden, gjorde at jeg mistede lidt af det gode humør. Alligevel fortsatte jeg turen.......................
   Lad mig dog straks fortælle, at jeg tilbage i hjemmet, efter i alt 98 km., kunne jeg konstatere at mine underbukser var tørre. Yes. Det må have været 'kulde' fra det våde sæde jeg følte som noget vådt. Skønt. Humøret steg igen.

Jeg blev våd. I nakken, nå ja og så fødderne!
Spørgsmålet er, om vand der løber fra hjelmen og opfanges af halsedissen, og efterhånden som kilometerne forsvinder under baghjulet, opbløder halsvarmeren og trækker ind på huden, om jeg kan klandre KLIM-tøjet for det?
   Svaret er: Nej, det kan KLIM ikke gøre for. Så ja, tøjet er konstateret vandtæt..........  indtil videre!

Turen rundt om fjorden fortsatte ad små og mindre veje, hvor jeg nød at regnen var afløst af tørvejr, med drivende skyer på himlen. Endda skyer som tillod det blå at kigge ned til mig.

Ofte når jeg luller afsted, farer tankerne bare hid og did. Således også denne dag. Hastigheden lå lavt i andet gear. Tankerne smuttede ud og ind. Det var begrænset hvor meget jeg behøvede at koncentrere mig om kørslen. Nydelsen var sat i højsædet. Glad og forventningsful over mit køb af støvler, drømme om hjelmen, og tilfredsheden med tøjet.

Uden jeg egnetlig tænkte over hvor jeg var, så jeg et markspor, som jeg syntes så interessant ud! Tankerne kredsede om hvor herligt mit liv er, og hvor glad jeg var for min XT'er, for jeg kunne uden risiko køre ad marksporet. Hvis det endte blindt, ville jeg ikke have problemer med at vende knallerten, og køre tilbage ad samme spor. Altså, uden betænkelighder drejede jeg fra den grusede vej, og ind på marksporet.

Snart efter endte sporet. Foran mig lå en større mark med noget græshalløj. Marken var uden nogen tvivl alt for våd at køre ud på. Desuden, chacen for at jeg ville kunne komme videre på den anden side marken, var nok lille. Området jeg kørte i er kendt for at have masser af grøfter, gravet på kryds og tværs for at afvande arealerne. 
   Men der var dog én mulighed for at komme videre. Langs en å var der et dige, som var så højt den ikke var blød. Den var så bred på toppen at der var rig mulighed for at køre uden risiko. Desuden kunne jeg, mellem de visne græstuer, muldvarpeskuddene og sivene, ane et spor, som ganske vist med al ønskelig tydelighed vidnede om, det ikke blev brugt særligt ofte, men alt tydede på det var muligt at køre på diget. 
   Altså i med første gear, slippe koblingen og kravle frem over diget, på hvad der for mig var, et meget jomfrueligt spor.

Med lave omdrejninger, i første gear, lod jeg Yamahaen krybe fremad. Mod solen. Overalt på markerne var der små, eller store, sine steder meget store, søer. Et par steder lå hvideTil den anden side var åen, hvor nogle ænder tydeligt lod forstå at jeg forstyrrede deres fredelige roden rundt i vandet efter føde. Med skræppende næb forlod de vandet, selv om jeg mange gange - via tankeoverføring - lod dem vide, at jeg overhovedet ikke var interesseret i hvad de lavede, og at de roligt kunne fortsætte med hvad de nu end var i gang med.

Tøjet, mit fine Badland Pro sæt, blev beskidtet. De der små og mindre veje, bl.a. ude i engene ved fjorden, har i januar fået meget regn. Vejret gjorde derfor at jeg kunne undersøge dybden af både vandpytter og mudderhuller, med deraf følgende sprøj på både cykel og mand. Men både støvler og bukseben kom en tur under vandhanen da jeg nåede hjem, så nu er ser de ikke helt så snavsede ud.

Nu glæder jeg mig over at eje tøj og støvler der er vandtæt. Snart - håber jeg rigtig meget - kommer også tiden til ny hjelm. Jeg håber Schuberth E2 når at ankomme til Danmark inden jeg skal afsted på næste større eventyr, som er turen til Centralafrika i februar.

Til toppen / menu