Nøj for en Skærtorsdag






af Peter Kr. RIber

Endnu en gang må jeg skrive at virkeligheden overgår fantasien. På intet tidspunkt havde jeg troet jeg skulle opleve så meget i løbet af et døgn med min gode gamle BMW R1200GS'er. Natten til Skærtorsdag var jeg på tur med en god ven, Ole A.I. og på Skærtorsdag var jeg på tur med "de store drenge henne fra Ishuset".

Det blev et døgn, jeg sent - hvis nogensindev - vil glemme. På min tur onsdag aften med Ole A.I. var det så mørket, jeg ikke kunne lave billeder! (Og jeg havde heller ikke kamera med!) Så der må jeg alene ty til hukommelsen -, men det er ok. Ole og jeg havde en formidabel tur, som jeg aldrig ville have troet mulig. Kæmpe tak til Ole for den udflugt. Motorcyklerne trængte til en vask.......... og blev vasket/spulet ved midnatstide........ hehe






Skærtorsdag havde jeg sagt "Ja tak" til at spise morgenmad hos Jens E. Arrangementet var slået op i Tenere Klubben, og jeg skal da lige love for jeg kom på tur med "de store drenge fra Ishyset". D.v.s. deres motorcykler var ikke så store som min. Til gengæld var deres så meget desto mere velegnede til det terræn de havde planlagt at køre en tur i. Og Drengene var teknisk meget dygtigere end mig. Men "Hold nu Kæft" som en anden af mine venner (Mikael M) ville ha sagt. Det var helt fantastisk. Og som en af de gode Tenere-folk sagde bagefter: "Vi kom jo alle igennem. Og det er det som tæller. 6 kørte ud. 6 kom hjem".


En kæmpe tak for en fantastik oplevelse. Uden de gæve Tenerefolk ville jeg endnu vakle rundt derude i mudderet og knokle for at få min motorcykel med hjem. Jeg stod for underholdningen, for dagens exercise i træningslejeren og modtog alligevel mange venlige skulderklap  og thumsup fordi jeg forsøgte at "gakke ud og gøre ligesom de andre", velvidende, det kunne jeg nok ikke. Men hver eneste gang jeg havde problemer, var de der til at hjælpe. Hver eneste gang jeg sad fast eller lagde min motorcykel ned, var der straks hjælpende hænder. Ingen nølen. Jeg nåede ikke engang at spørge eller bede om hjælp.

Fantastisk Gutter. Hold op I er seje. I er alle sammen skønne mennesker, som jeg er stolt af at kende. Tak - kom ud og besøg mig, og  lad mig give en kop kaffe eller en øl medens vi snakker om denne og andre ture. Jeg nød i den grad at være i jeres selskab.


Neden for følger nogle af dagens indtryk - fæstnet gennem mit kamera - fra dagens oplevelse. Det var så kanon. Jeg vil gerne med en anden gang.......... *ggg*