Navnet er valgt med omhu

"BikeAdvenTurist"

er valgt fordi jeg opfatter mig selv som motorcyklist, eventyrer og turist!

Navnet til min hjemmeside er en sammentrækning af "motorcykel, eventyr og turist”. Ret hurtigt

bestemte jeg mig til at bruge de engelske udtryk: Bike - Adventur og Turist, trukket sammen til: 

BikeAdvenTurist. Jeg satte et ".com" bagefter, fordi jeg - måske - en dag også vil skrive mine

reportager på engelsk!


MotorCyklen er en gul BMW R1200 GS fra 2005. Købt som en fødselsdagsgave til mig selv i maj

2008, dengang med 40.000 km på tælleren. Nu juli 2021 har cyklen kørt mere end 330.000 km.

Eventyret – fremmedordbogens definition: ”hvad der kan ske, fantastisk fortælling der ofte

bevæger sig uden for naturlovene og almindeligvis ender som man ønsker det”.

Min definition: oplevelser der kommer når man er på vej med vågne øjne, opmærksomme ører og

åbent sind.

Turisten – er en ”lystrejsende” en person (mig), på rejse, fortæller fremmedordbogen.

   Sat sammen bliver det til Mc-Eventyristen (BikeAdvenTurist), som jeg fandt var et godt navn til

min hjemmeside *s*
   Du er landet på min webside, hvor jeg laver reportager fra udvalgte ture i ind- og udland. Jeg holder

meget af at skrive og ikke mindst, fotografere mine oplevelser, og jeg håber du får nogle gode

oplevelser, ved at læse mine skriverier og se de tilhørende fotos.


Bemærk venligst: Jeg har fuld copyright på al tekst og alle billeder!

 

Go fornøjelse med læsningen

bmwenliGSt

Peter Kr. Riber





Vejen til oplevelser og eventyr

er tæt forbundet med mine motorcykler


BikeAdvenTurist.com redigeres af undertegnede. Her ”tegner og fortæller” jeg om mine interesser:
fotografering, natur, motorcykel og lysten til at rejse og opleve. Via små og større fortællinger,
Ride Reports og reportager, nogle i ord, nogle i billeder og andre med både tekst og fotos, får du som
gæst her på siden, et indblik i hvem jeg er, hvad jeg bruger min tid til, hvor og hovrnår jeg ser hvad
og hvad jeg ser og oplever på min ture. 
   Rigtig mange af mine ture deler jeg med min dejlige hustru, Jeanne, som også meget ofte bidrager

med fotos.


Mange af mine oplevelser er knyttet til mine 2 motorcykler, min ”Gamle Gule”, en BMW R1200GS

fra 2005 og p.t. (sommeren 2021) en Kawasaki KLE500. To dejlige motorcykler, som for mig er

løftestænger og genvej til mange skønne oplevelser, pudsige indskydelser, hyppige

overspringshandlinger og ikke mindst, bindeled til mange dejlige mennesker, hvoraf flere er blevet

mine bedste venner.

   Jeg har hang til stort benzinforbrug, og kører gerne langt ad små og mindre veje, med og uden fast

underlag, alene eller sammen med gode venner.




Carpe Diem caveat emptor


Jeg tror på og lever mest muligt efter ”Carpe diem, caveat emptor”, altså jeg griber nu’et, nyder og udnytter dagen og tiden medens jeg har den. Lever mest når blodet bruser gennem kroppen og der sker noget aktivt.

   Lysten til at komme af sted på motorcykel er permanent stor. Allerede inden jeg var fyldt 18 startede min motorcykelkarierre. Uden lovlig beføjelse til at køre på motorcykel, købte jeg en ældre MZ, som jeg brugte frem og tilbage på arbejde og til teori- og køreundervisning!   

   Kørelæreren var hysterisk. I utvetydige vendinger fik han indprentet jeg ikke måtte komme tættere end 250 m på hans matrikel, d.v.s. undervisningslokalet. I betragtning af jeg kun havde 7 køretimer i alt, 4 til bil og 3 til motorcykelkortet, blev det begrænset hvor meget motion jeg fik af den parkeringsordning.

    Fik jeg fortalt jeg bestod såvel teori som praktiske køreprøve i første hug? Siden har jeg så erhvervet kørerkort til alle kategorier. Alle prøver bestået første gang *s*. Dog har jeg ikke lovlig hjemmel til at føre motorcykel med sidevogn.

   

Efter MZ'eren, fulgte flere (læs: mange) andre motorcykler, samt en Vespa scooter.. De blev brugt til almindelig transport til og fra arbejde, såvel sommer som  vinter. Selvklart holdt jeg også ferie med telt og motorcykel, mest  indenfor landets grænser.

 

Historierne er mange. Flere egner sig bedst til at blive fortalt omkring et hendøende bål, i gode venners lag, medens man sidder og drikker en kop øl eller flere, så  hukommelsen langsom slækkes. Når den "store pære" slukkes, natten sænker sig, alkoholen begynder at virke, er det også nemmere at følge læresætningen om, at man ALDRIG må lade sandheden stå i vejen for en go historie. Desuden, ingen husker noget dagen efter.


Undervejs i livet har jeg altid haft en drøm om en lille bil og en stor motorcykel. Det har jeg så også haft. Nu har jeg 2 motorcykler og ingen bil, og funfaktoren er steget væsentligt.

   Gennem nogle år levede jeg modellen: Villa, Vovse og Volvo, oversat til familie (m/3 drenge), egen forretning drevet med bankens pengetank i ryggen, i kreditforeningens ejendom, 2 biler og meget lidt fritid.

   Vendte tilbage til motorcykelen i 1997, ved lidt af en tilfældighed. Men jeg blev i løbet af meget meget kort tid, åh så klar. Igen Drømmene vågnede og jeg blev på det nærmeste slået omkuld af længslen efter 2 hjulet-transport m/motor, forstås.


Siden begyndelsen af dette årtusinde har forskellige begivenheder gjort jeg har næsten uindskrænket rådighed over egen tid. Heldige mig *s*

   Min ægteskabelige stand er igen "ægte viet" med jordens dejligste kvinde (for mig) og børnene er for længst flyttet hjemmefra. "Tiden er min egen”,bl.a. takket være mange års indbetaling til efterløn, hvilket, sammen med et faktum jeg har to motorcykler, én vinter- og en sommercykel, giver mig mulighed for at køre en tur på motorcykel,når jeg har lyst.

   Uanset om jeg vil besøge venner og familie, eller på udflugt eller vil afsted for at nå frem til en begivenhed jeg gerne vil deltage i, så hedder det motorcykel. Andre gange kører jeg udelukkende med det formål, at mærke motorcyklen.


Med kort varsel er jeg klar til at køre en tur. Jeg holder meget af at se og opleve verden hen over styret på min motorcykel.

  Som en tørstig sjæl, drikker jeg af eventyret og nyder livet i fulde drag. Hvis du har lyst til at se og læse om mine eventyr, laver jeg reportager i billeder og ord, som bliver oploadet her på siden. Kig ind på siden "RideReports" og vælg historier fra menuen.


En del af min tid bruger jeg på at dygtiggøre mig som motorcykelinstruktør. Gennem MCTC (en landsdækkende motorcykelklub) har jeg bestået en diplomuddannelse.

   Jeg tilbyder  "kom godt  afsted", eller som jeg hellere vil kalde det,  "kom og leg med din mc og bliv en bedre motocyklist-"kurser.  hvor jeg håber alle der deltager, får bedre oplevelser og større  lyst til at køre på deres tohjulede. Samtidig får deltagerne genopfrisket deres færdigheder som fører af motorcykel, hvilket i sig selv giver mere lyst til at komme afsted, og gavner sikkerheden for alle i trafikken. Kontakt mig for yderligere oplysninger.


Desuden kører jeg, som du sikkert allerede har fået et indtryk af, mange ture i ind- og udland.

   

Skulle du have lyst til mit selskab på en tur, så kontakt mig! Måske er jeg en ven du bare ikke har mødt endnu? Har du lyst til at få en guidet tur rundt i det SydVestJyske/SydDanske, kontakt mig og jeg skal gerne vise dig rundt i ”min baghave”.